Hvis du endnu ikke har hørt ordet Argan Olie, så skynd dig at notere det, da det er et ord, som du kommer til at høre meget til den nærmeste fremtid og fremover. Dette er nemlig en vidunder olie, som har så mange positive indvirkninger på din krop, hvis du blot smøre dig med den. Men mere om dette senere.
Lad os starte med begyndelsen!
Hvad er Argan olie? Og hvordan virker det?
Argan olie er nyt for os i Danmark og Europa (med undtagelse af Frankrig, hvor olien har været kendt i længe), men kernen fra nødderne har berberne i Marokko spist og benyttet i flere århundreder, hvor den har været en fast del af hverdagen. Men olien fra argan er et nyere produkt, som ikke engang berberne kendte til. Træet, hvorpå argan frugten vokser, gror vildt og i lukkede reservater i det Nordafrikanske land. Da oliens evner blev opdaget, så blev det en eksportvarer på grund af den høje liter pris, og den store efterspørgsel fra især kosmetik industrien.
Olien har mange positive indvirkninger på kroppen, da den både er helende, indeholder antiage-egenskaber og er plejende, og derfor kan det virke underligt, at den først kommer til Europa nu.
Engang voksede der argan træer over alt i Marokko, men da lokalbefolkningen ingen værdi så i hverken træerne, begyndte de at fælde træerne for at skaffe brænde mm til dagligdagen. Det har medført at argan træet idag er fredet, og det står endda på UNESCOS liste over træsorter, som skal beskyttes! Så det kræver tilladelse, hvis man ønsker at fælde et træ, eller blot benytte blade eller lignende fra træerne.
Selve argan olien presses ud af kernerne fra de frugter, som gror på argan træet. Kernen er beskyttet af en meget hård nød, hvilket også betyder, at den sagtens kan ligge på jorden i den vilde natur i en længere periode, uden at det påvirker kernens kvalitet eller friskhed. Olien ligner til forveksling de olier, som vi kender fra helsebutikkerne og supermarkederne i Danmark, men argan olien har en helt anden funktion, da den både kan spises og bruges som pleje produkt.
Det er her vigtigt at prioriterer, at der findes to typer argan olie. En kosmetisk, som er til pleje af huden og kroppen, samt en spiseolie, som er til at indtage via maden eller kosttilskud. Den kosmetiske olie kan ikke bruges til madlavning, da den ikke er egnet til dette, og den spiselige olie kan ikke benyttes til kropspleje, da den ikke er velegnet til dette.
Forskellen på de to olier ligger i selve produktionen, hvor den kosmetiske olie koldpresses af argan kernen, mens den spiselige olie, presses ud af ristede og forbehandlede kerner.
Argan olien er nemlig rig på vitamin E og F, antioxidanter, essentielle fedtsyrer, karotener og phenoler. Olien indeholder over 70% oliesyre og linoleumsyre, hvilket er meget i forhold til mange andre lignende olier. Ren argan olie indenholder 4 gange så meget E-vitamin, som mange andre lignende olier, hvilket er en af hemmelighederne bag oliens magi.
Kroppen har en høj naturlig produktion af de essentielle fedtsyrer, som også kendes under betegnelsen “hudens vitaminer”, da de plejer og holder huden frisk og smidig.
Desuden indeholder argan olie naturlige anti-ageegenskaber, som får din hud til at se natulig yngre ud, da antioxidanterne gør huden stram, blød og lækker. Alt dette sker uden brug af tilsætningsstoffer eller kemiske sammensætninger, som normale rynkecremer er bygget op omkring. Antioxidanterne modvirker iltning at hudens celler, der normalt nedbrydes, og dermed får huden til at se ældre ud.
Så argan olie er en helt naturlig måde, hvorpå du kan genopbygge, pleje og styrke din hud.
Hvad kan argan olie hjælpe imod?
Dette afsnit vil blive uddybet med indlæg for hvert enkelt punkt senere, som alle vil være meget mere dybdegående. Så dette er blot en lille oversigt, så du ved, hvilke fordele der er ved olien.
- Pleje af tør og sprækket hud
- Pleje af og styrkelse af huden på en naturlig måde
- Pleje og forebyggelse af eksem og irriteret hud
- Pleje og styrkelse af håret
- Forebyggende og fjernelse af skæl
- Pleje af psorasis, så udbrud mindskes eller udebliver (det anbefales at plejen sker i samråd med din læge, så der ikke opstår ubehagelige overraskelser)
- Pleje af negle
- Som babyolie
- Forebygge mod- og gøre strækmærker mindre synlige
- Mod akne, bumser, hudorm og uren hud
- Pleje af tørre albuer
- Pleje af forbrændinger og skoldninger, herunder solskoldning
- mm
Som du kan læse af ovenstående liste, så kan olien mange ting. Og det er vel og mærke den samme olie, som der benyttes til det hele. Så du slipper for at købe flere forskellige flasker, du skal blot huske på, at det skal være en 100% ren jomfru argan olie. Ikke noget med tilsætningsstoffer eller andet, da det forringer oplevelsen og oliens effekt.
Der kommer et uddybende indlæg til alle disse punkter senere 🙂
Renheden af argan olie
Der findes efterhånden en masse produkter på markedet, som indeholder argan olie. Men vil du opleve den bedste effekt, så skal du have fat i 100% ren jomfru argan olie. Ikke nogle blandingsprodukter eller dårlige kvaliteter af olien. Det SKAL være den rene Jomfru argan olie, da det er den, som har de bedste egenskaber.
Da argan olien presses ud af kernerne fra frugterne, så har smarte forretningsmænd fundet ud af, at kernerne kan presses flere gange, og dermed får man mere olie. Men det er kun ved første presning, at den rene jomfru argan olie kommer ud. Ved anden eller tredje, ja sågar fjerde presning, der får du langt fra samme rene olie, og derfor er den heller ikke ligeså god og effektiv. Prisen er lavere efter flere presninger, da der er restprodukter i disse presninger, men det du spare, det går du bare glip af i effekt. Så det kan ikke betale sig, at du køber en dårligere kvalitet.
Derfor bør du altid KUN købe argan olie, hvor der på etiketten står 100% ren Jomfru Argan olie.
Læs mere om argan olien her eller her.
Har du spørgsmål, så er du velkommen til at skrive disse i kommentarfeltet herunder 🙂
Argan olie - Den magiske olie fra Marokko,
Per Nellemann Bang skriver
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/fakta-om-argan-olie.dk/public_html/wp-content/plugins/gd-star-rating/code/blg/frontend.php on line 705
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/fakta-om-argan-olie.dk/public_html/wp-content/plugins/gd-star-rating/code/blg/frontend.php on line 574
Det kan umuligt være rigtigt, at argan OLIE kan anvendes ved forbrændinger generelt.
Ved akutte brandsår er OLIER FORBUDT. Forbrændingen bliver værre af OLIER..
Først og fremmest skal det forbrændte område køles ned med is, vand eller andet som ikke er olie.
Som sundhedsfagperson er det nærmest kriminelt at forværre en brandskade ved forkert forværrende behandling.
Cosmos Co skriver
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/fakta-om-argan-olie.dk/public_html/wp-content/plugins/gd-star-rating/code/blg/frontend.php on line 705
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/fakta-om-argan-olie.dk/public_html/wp-content/plugins/gd-star-rating/code/blg/frontend.php on line 574
@Per Nellemann
Altså forbrændinger, afhængig af sværhedsgraden, skal altid først behandles med nedkøling f.eks koldt vand.
Det er i efterbehandlingen, hvor Argan olie eller Aloe Vera saft kan anvendes.
Så vi er da helt enige omkring den del, men jeg får da lige skrevet det mere klart og tydeligt, hvad der menes, så det ikke kan misforstås.