Markedet for arganolie er præget af mange misinformationer og produkter, som kalder sig noget med argan, men som indeholder en masse andre ingredienser. Det kan være meget svært at overskue, hvad der er godt, og hvad der er skidt. Hvad der er naturlig pleje, og hvad der er stylingsprodukter. Derfor kan du i dette indlæg finde en masse info om argan olie, og hvad du skal være opmærksom på.
Som du sikkert har bemærket, så er vi her på siden store fortalere for 100% ren Jomfru argan olie, samt modstander af blandingsprodukter. Hvorfor det er sådan, det kan du læse dig til HER, men du vil også få en masse god info i dette indlæg, som sikkert vil ændre dit syn en del på blandingsprodukterne.
Sådan kan du kende den rene argan olie
Farve
Hvis du aldrig har set ren argan olie før, så er det også svært at vide, hvordan det ser ud. En 100% ren koldpresset kosmetisk arganolie (den som bruges til pleje af krop, hud og hår, men som ikke kan spises) er meget gylden og gullig i farven. Hvis man skal sammenligne farven med noget, så må det være æblejuice eller rapsolie. List samme gyldne og gullig farve, hvor det er muligt at se igennem olien.
Mange blandingsprodukter derimod, de er enten helt gennemsigtige, eller også er det næsten gennemsigtige med et gullig skær. Men altså intet, som ligner den rene argan olie.
Det er altså meget let at kende forskel på produkterne, blot ved at kigge på farven!
Duft
Ren argan olie dufter sjovt nok af argan. Hvordan argan dufter, det er straks svære at beskrive, men det er en meget speciel duft, som nogle kan lide, mens andre synes den er lidt besk og kradser lidt i næsen. Her er det dog vigtigt at huske på, at du køber argan olie, fordi du vil have effekterne fra olien, og ikke fordi den skal benyttes som parfume eller lignende.
Ren argan olie trænger hurtigt ind i huden, og duften forsvinder efter ganske få minutter. Så du dufter/lugter altså ikke af argan, fordi du benytter arganolie 🙂
Mange blandingsprodukter er duftfri, eller også er de tilsat parfumer, som gør at de dufter af noget helt andet. Du kan derfor let kende forskel på den rene argan olie og et blandingsprodukt, blot ved at dufte til olien. Kosmetik argan olie MÅ IKKE være duftfri, hvorfor den altid er let af genkende.
Olien
Hvis du kigger på olien i flasken, så kan koldpresset kosmetisk argan olie have bundfald fra argan kernerne. Der er altså tale rester fra presningen, men det har INGEN indflydelse på selve olien og dens virkning. Man kan sammenligne bundfaldet med det, som du ser i en appelsinsodavand eller naturlige juicer. Dog kan bundfald være et tegn på, at olien ikke er filtreret nok eller ordentligt. Læs mere om kvaliteten af olien her.
Bundfaldet bliver typisk synlig, hvis flasken har stået uberørt i et stykke tid. Det kan være alt lige fra små hvide klumper, som stammer fra selve kernen, til en lidt mørkere tåge, som typisk er støv fra argan kernerne.
Blandingsprodukter har aldrig bundfald, da der kun er tilsat argan olie, og bundfaldet derfor er siet fra. Du skal som udgangspunkt ikke tjekke dette punkt først, da det kan være svært at se evt bundfald, hvis flasken med olien ikke har stået uberørt.
Kendetegn på blandingsprodukter
Ud over farven, duften og selve olien, så er der andre måder, hvorpå de let kan tjekke, om en olie er ren eller et blandingsprodukt.
Da arganolie er verdens dyreste olie, så er der mange firmaer, som prøver at leve på oliens gode ry. Det gør de blandt andet ved, at lade argan olie indgå i produktnavnet. Men det er altså ingen garanti for, at der er tale om ren arganolie.
Et af de letteste steder at afsløre, om det er ren olie eller et blandingsprodukt, det er ved at tjekke ingredienslisten.
Ren arganolie indenholder KUN arganolie. Argan olie er altså den eneste ingrediens, da koldpresset olien konservere sig selv, og dermed er konserveringsmidler og tilsætningstoffer ikke nødvendigt.
Blandingsprodukter indenholder mange andre stoffer, og argan olie er typisk en af de ingredienser, som der er mindst af i. Så argan står typisk i slutningen af listen. Blandingsprodukter indeholder tit silikone, kokos olie, glycerin mm. Derudover er der tit parfumer i, så produktet dufter godt.
Så er du i tvivl om et produkt er rent eller ej, så kig på ingredienslisten. Den afsløre det hele!
Argan olie købt i Marokko
Er du så heldig, at du kommer til Marokko, som jo er argan træets hjemland, så kan du finde arganolie i store mængder på diverse markeder og i alle butikkerne. Men da olien er verdens dyreste som tidligere omtalt, så svindles der rigtig meget med den i Marokko.
Enten blandes produkterne op med andre olier, eller også sælges 3. eller 4. presning olie som 100% Jomfru argan olie, selvom det på ingen måde kan leve op til det.
Hvis argan kernerne ristes, hvilket de gør hvis oliens skal spises, så afgiver de op til dobbelt så meget olie, men olien er ikke nær så god og effektiv, som den koldpressede olie. Du kan derfor risikerer, at du køber ristet olie, som værende koldpresset.
En sidste ting, som du skal være opmærksom på, det er hvordan olien er produceret. Alt olie som bliver eksporteret ud af Marokko, er presset på maskiner ved lav temperatur, da det giver den bedste koldpressede olie med den længst mulige holdbarhed.
På de lokale markeder i Marokko er meget argan olie presset i hånden. Det sker ved at tilsætte vand, mens kernerne presses mellem to sten. Tilsætningen af vand har stor indflydelse på oliens holdbarhed. Den kan nemlig ikke holde meget længere end et ½ år, og allerede efter få måneder, så begynder den at få en sur og syrlig lugt.
Teknikken er meget god, hvis man selv presser olien til eget forbrug, og man ønsker at have frisk olie hele tiden. Men det er ikke smart at presse olien med vand, hvis produktet skal ud i butikkerne, eller hvis du gerne vil købe en masse med hjem, som du kan bruge i det næste år eller to.
Så husk derfor altid at spørge om, hvordan olien er produceret!
Har du spørgsmål eller kommentarer, så skriver du dem bare herunder 🙂
Guide til ren argan olie - Undgå blandingsprodukter!,
Anna Mondrup skriver
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/fakta-om-argan-olie.dk/public_html/wp-content/plugins/gd-star-rating/code/blg/frontend.php on line 705
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/fakta-om-argan-olie.dk/public_html/wp-content/plugins/gd-star-rating/code/blg/frontend.php on line 574
Tusind tak for dette opslag! jeg vil høre om du kan henvende mig til en hjemmes side hvor jeg kan købe 100% ren argan olie ? tak på forhånd.
Cosmos Co skriver
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/fakta-om-argan-olie.dk/public_html/wp-content/plugins/gd-star-rating/code/blg/frontend.php on line 705
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/fakta-om-argan-olie.dk/public_html/wp-content/plugins/gd-star-rating/code/blg/frontend.php on line 574
@Anne Mondrup
Altid rart når læserne kan bruge et indlæg 🙂
Vi forhandler selv ren jomfru argan olie på http://shop.cosmos-co.eu/ 🙂
Addie Hansen skriver
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/fakta-om-argan-olie.dk/public_html/wp-content/plugins/gd-star-rating/code/blg/frontend.php on line 705
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/fakta-om-argan-olie.dk/public_html/wp-content/plugins/gd-star-rating/code/blg/frontend.php on line 574
Jeg bruger Rømers arganolie. Er den god nok? Jeg er nemlig lidt bekymret over, at den er relativt billig. 100 kr for 100ml. Ingredienslisten siger blot argania spinosa. Men måske udvindingsmetoden ikke er ligeså god som andre produkter, eller det ikke er selve kernen de bruger? Jeg ved det ikke, men det bekymrer mig lidt. Håber I kan hjælpe!
Cosmos Co skriver
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/fakta-om-argan-olie.dk/public_html/wp-content/plugins/gd-star-rating/code/blg/frontend.php on line 705
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/fakta-om-argan-olie.dk/public_html/wp-content/plugins/gd-star-rating/code/blg/frontend.php on line 574
@Addie Hansen
Nu er det svært at udtale sig om en olie, uden at have prøvet den fra præcist den presning, som du har.
Men prisen indikerer ikke, at det skulle være en dårlig olie.
Det er kvaliteten af kernerne, som afgøre oliens kvalitet.
Vi sælger selv vores argan olie til samme pris, endda lidt billigere ved køb af 3 stk.
Jette Nielsen skriver
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/fakta-om-argan-olie.dk/public_html/wp-content/plugins/gd-star-rating/code/blg/frontend.php on line 705
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/fakta-om-argan-olie.dk/public_html/wp-content/plugins/gd-star-rating/code/blg/frontend.php on line 574
Tak for en rigtig god og brugbar beskrivelse. Jeg har brugt argan olie i ca 5 år, købt forskellige steder på nettet. Den seneste har en duft/lugt nærmest som træolie, som når man olierer et træmøbel😏. Betyder det at det er den rene vare eller er jeg mon blevet snydt?
Cosmos Co skriver
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/fakta-om-argan-olie.dk/public_html/wp-content/plugins/gd-star-rating/code/blg/frontend.php on line 705
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/fakta-om-argan-olie.dk/public_html/wp-content/plugins/gd-star-rating/code/blg/frontend.php on line 574
@Jette Nielsen
Dufte er altid svære at beskrive, men din olie skulle ikke gerne dufte af træolie. Måske mere i retning af en olivenolie med en lidt krydret duft.
Du kan prøve at læse på ingredienslisten, hvis der kun står Argania Spinosa Kernel Oil, så skulle indholdet gerne være ren argan olie, med mindre firmaet bag har snydt.
Argan olie kan dufte alt lige fra nærmest ikke af noget til meget kraftigt af en ubeskrivelig ting, og alle variationerne kan være 100% rene. Duften afhænger meget af kernernes kraftighed, samt hvordan olien presses og filtreres.